RESUMÉ
I denne artikel vil vi dykke ned i forskellene og lighederne mellem de mest almindelige virksomheds- og selskabsformer i Danmark, hvor du får et helikopter perspektiv over de generelle fordele og ulemper, så du bedre kan beslutte, hvilken type der passer bedst til dig. Der er ikke én form, der er universelt bedre end de andre, så det kommer meget an på, hvad for en forretning du har eller ønsker at have, og hvilken retning du ønsker, at den skal arbejde hen imod. Det er vigtigt at vælge rigtigt fra start, for selvom det er nemt at stifte et selskab i Danmark, så er det knap så let at omdanne sin virksomhed fra én selskabsform til en anden.
Det er i dagens Danmark uhyre nemt at stifte et selskab.
Som udgangspunkt kræver det blot 10 minutter, dit NemID og en computer med adgang til www.virk.dk, og så kan du blive direktør. Men hvilken selskabsform skal du vælge? Har du overblik over hvilke selskabsformer, der findes, og hvad fordelene og ulemperne er ved dem?
Valget af virksomhedsform er væsentligt, da det vil få fremtidig betydning for f.eks. skatteforhold, finansiering, fremtidigt salg og risici. Vi mener derfor godt, at det kan betale sig at sætte sig en smule ind i de forskellige selskabsformer. I øvrigt vil vi altid anbefale, at du kontakter både en advokat og en revisor og søger rådgivning, måske blot en time fra hver, inden du stifter selskabet, da de kan dele ud af deres erfaringer og måske give dig den første sparring for din fremtidige virksomhed. Sidenhen vil du med garanti få behov for dem.
Hvilke selskabsformer findes der?
Der findes over 20 forskellige virksomhedsformer i Danmark. Vi vil dog ikke se nærmere på f.eks. fonde, foreninger, A.M.B.A osv., men i stedet koncentrere os om de mest anvendte. Vi kan således overordnet set dele virksomhedsformerne op i to kategorier (listen er ikke udtømmende):
• Personligt ejet mindre virksomhed (PMV), Enkeltmandsvirksomhed (ENK) og Interessentskab (I/S)
• Selskaber: Anparts- og Aktieselskab ( ApS og A/S)
De umiddelbare væsentligste forskelle mellem de to overordnede kategorier er kravene om kapitalindskud og hæftelsesansvaret, som vi blandt andet vil gennemgå i artiklen. De skattemæssige aspekter berøres kun overfladisk, da det i praksis er en kategori helt for sig selv.
Du har som regel altid mulighed for at ændre virksomhedsform senere hen – eksempelvis kan du omdanne en enkeltmandsvirksomhed til et anpartsselskab, men der kan være en del omkostninger forbundet hertil og måske også nogle grimme skattemæssige overraskelser. Så rådet må være, at du får stiftet virksomheden med den ”rigtige” selskabsform fra start (eller i hvert fald med den selskabsform, som virksomheden skal drives efter de første 3-5 år).
Det forkromede overblik over selskabsformerne
Nedenfor har vi udarbejdet et skematisk overblik over de mest populære selskabsformer, og hvad der kendetegner de forskellige former. Derudover har vi yderligere skrevet lidt om de forskellige former, og opstillet forskellige fordele og ulemper til selskabsformerne.
• Personligt ejet mindre virksomhed (PMV)
• Enkeltmandsvirksomhed (ENK
)
• Interessentskab (I/S)
• Anpartsselskab (ApS)
• Aktieselskab (A/S)
*Som det indledningsvist er nævnt, vil de skattemæssige overvejelser ift. til valg af personskattereglerne, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen ikke blive behandlet i denne artikel. Du bør i stedet kontakte din revisor (eller tilmelde dig vores nyhedsbrev, da vi på et senere tidspunkt vil publicere indhold om dette emne).
**selskaber uden årsværk f.eks. holding selskaber medregnes ikke.
Personligt ejet mindre virksomhed (PMV)
En personligt ejet mindre virksomhed minder mest af alt om en slags hobbyvirksomhed. Så hvis du pusler med nogle småprojekter i din fritid, som du modtager betaling for, kan denne virksomhedsform måske være fin, idet de formelle indberetningskrav er meget begrænsede – bl.a. er virksomheden ikke momspligtig hvis omsætningen er under 50.000 kr. i 12 på hinanden følgende måneder. Du skal dog være opmærksom på at du ikke må ansætte nogen i en PMV og du må heller ikke have import fra eller eksport til lande uden for EU. Derudover skal selskabets registreringen fornyes hvert tredje år.
Enkeltmandsvirksomhed (ENK)
I denne selskabsform er der kun én ejer, som ejer alle virksomhedens aktiver og derfor også al virksomhedens gæld. Det er muligt at stifte en enkeltmandsvirksomhed uden at investere penge i virksomheden. Enkeltmandsvirksomheden er den mest populære virksomhedsform blandt iværksættere. Der er ingen bestyrelse eller direktion, men det er muligt at ansætte medarbejdere (hvilket det ikke er i en PMV-struktur).
Ift. skat er du og din virksomhed én og samme person. Det vil sige, at du hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens (gælds)forpligtelser. Det betyder også, at du som udgangspunkt kan fradrage virksomhedens underskud i din personlige indkomst, men du bliver altså også beskattet af virksomhedens overskud som personlig indkomst.
Det optimale valg mellem Personskattereglerne, Virksomheds- (VSO) eller Kapitalafkastsordningen kan være svært at gennemskue hvorfor revisorrådgivning er tilrådeligt.
Derudover bør du oprette en separat bankkonto til din enkeltmandsvirksomhed således du præcist kan se, og dokumentere, posteringer i relation til denne.
Interssentskab (I/S)
Ligesom en enkeltmandsvirksomhed er et interessentskab også personligt ejet, men forskellen er, at der skal være minimum to ejere. Ejerne kan både være personer og virksomheder, og der er kun registreringspligt, hvis ejerne er kapitalselskaber, eller hvis virksomheden eksempelvis skal momsregistreres eller skal registrere en anden form for skatte- eller afgiftsmæssig pligt.
Der er ingen krav om kapitalindskud, og derfor hæfter du også personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Dertil hæfter du også solidarisk med hele din formue – altså både med dit private hus, bil osv. Du skal være særligt opmærksom på at denne hæftelse er solidarisk i forhold til de øvrige ejere, hvilket i praksis f.eks. betyder at selskabets kreditorer kan rette et fuldt krav mod dig hvis de øvrige ejere kan eller vil imødekomme deres forpligtelser.
Der skal bogføres efter bogføringsloven, og hvis alle ejerne er selskaber, skal der indsendes årsrapport til Erhvervsstyrelsen efter årsregnskabsloven. Er ejerne derimod personer, er der ingen pligt til at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen, men der skal stadig føres skatteregnskab for virksomheden. Virksomheden kan i lighed med PMV og ENK beskattes under en af tre ordninger efter egen afgørelse; Personskattereglerne, Virksomhedsordningen (VSO) eller Kapitalafkastordningen.
Holdingselskab – hvad er det, og er det en selskabsform?!
Vi skyder lige en bemærkning ind, inden vi fortsætter til selskabsformerne uden personlig hæftelse. Ved oprettelse af et IVS, et ApS eller et A/S tilrådes det, at der også oprettes et holdingselskab. For mindre virksomheder vil holdingselskabets funktion typisk blot være at eje anparterne eller aktierne i det egentlige driftsselskab. Hvis du vil vide mere om holdingselskaber og du gerne vil oprette et er dokument24 [reklamelink] et udmærket sted at starte. Der kan være en lang række fordele i både at have et holdingselskab, som ejer anparterne eller aktierne i dit driftsselskab.
Anpartsselskab (ApS)
Sammen med ENK er anpartsselskabet den mest anvendte form for selskabsform i Danmark. Der skal som minimum være en ejer, og der skal skydes en minimumskapital ind på 40.000 kr. Der skal være en direktion, men det er selvbestemt, om man også vil have en bestyrelse eller et tilsynsråd (Advisory Board). Der skal også udarbejdes et stiftelsesdokument og vedtægter.
Som ejer hæfter du kun for den kapital, du selv har skudt ind. Selskabet hører under regler om selskabsskat, og der skal udarbejdes en revideret årsrapport (revision kan fravælges), der skal godkendes på en generalforsamling, og derefter indsendes til Erhvervsstyrelsen.
Foruden holding-strukturen muliggør ApS-strukturen også mere “avancerede” selskabsstrukturer som f.eks. en opdeling af selskabets anparter i a-anparter og b-anparter med ulige stemmerrettigheder, udbytte rækkefølge mv.
Aktieselskab (A/S)
Det er den mest kapital tunge selskabsform, der findes i Danmark og er primært for de lidt større virksomheder. Der skal minimum være én ejer, og der skal indskydes kapital på mindst 400.000 kr. Et aktieselskab skal både have en direktion og en bestyrelse, og der skal afholdes generalforsamlinger. Som aktieselskab er man underlagt en lang række strenge krav ifølge selskabsloven.
Et aktieselskab og et anpartsselskab har store ligheder i forhold til revision, da det for begge selskabsformer kræves en revideret årsrapport, som er godkendt på en generalforsamling, og skal også indsendes til Erhvervsstyrelsen.
I lighed med ApS-strukturen muliggøre A/S-strukturen ligeledes mere “avancerede” selskabsstrukturer som f.eks. en opdeling af selskabets aktier i a-aktier og b-aktier med ulige stemmerrettigheder, udbytte rækkefølge mv.
Freelancer og hvad så?
Du kan, såfremt særlige kriterier opfyldes, arbejde som freelancer. Du skal dog have tungen lige i munden, og vi anbefaler, at du læser om dette direkte på f.eks. SKAT og/eller drøfter det med en advokat og/eller en revisor.
Hvilken selskabsform er så den bedste?
Først og fremmest har selskaberne (ApS og A/S) åbenlyse fordele ift. hæftelsesansvar, dog kan det også være negativt set ud fra et (kredit)leverandørmæssigt synspunkt, hvorimod du i enkeltmandsvirksomheden hæfter med alt, hvad du ejer (dvs. hele din personlige formue). En leverandør vil sandsynligvis være skeptisk ift. at give kredit, hvis du har stiftet et PMV, mens situationen vil være anderledes for et ApS (og igen helt anderledes for et A/S). Omverdens bedømmelse af niveauet af seriøsitet stiger som regel i takt med kapitalindskuddet.
Derudover adskiller ApS og A/S strukturen sig også positivt ift. mulighederne for at få flere medejere. Husk dog en ejeraftale [reklamelink] selvom anparterne eller aktierne rent finansielt er fordelt.
Kapitalkravet til A/S selskabet vil for de fleste være en stor mundfuld, og det mere moderate, men samtidig seriøse bud, bliver derfor ApS-strukturen, hvor kapitalindskuddet på 40.000 kr. trods alt viser en vis seriøsitet omkring virksomheden, og at der er en vis driftskapital at starte på.
Enkeltmandsvirksomheden kan også være udmærket, men det kommer an på ambitionerne for virksomheden. Hvis du fra start allerede ved, at du f.eks. senere vil sælge virksomheden, så start med et ApS. Enkeltmandsvirksomheden kan være en fin start, men der kan opstå nogle komplikationer ved omdannelse fra ENK til f.eks. ApS, idet værdiansættelsen kan være besværlig og udløse et ordentligt skattesmæk. Derudover kan skattereglerne for enkeltmandsvirksomheden være en smule kringlede i praksis.
Slutteligt er det væsentligt at overveje hvordan virksomhedens fremtidige overskud skal anvendes. Skal en stor del (gen)investeres i virksomheden, skal det udloddes, skal det investeres eller noget helt andet. Hvis overskuddet skal investeres, er der mange begrænsninger i forhold til hvilke aktiver en enkeltmandsvirksomhed kan investere i f.eks. er det ikke muligt at købe en helt almindelig enkelt aktie. Omvendt er der stort set ingen begrænsninger ved ApS eller A/S. Bemærk i øvrigt at når et driftsselskab har overskud kan dette udloddes skattefrit til holdingselskabet som udbytte. Hvilket betyder at driftsselskabets overskud føres væk og i stedet opspares i holdingselskabet. På den måde kan overskuddet beskyttes mod eventuelle erstatningskrav mm., som kunne rejses mod driftsselskabet.
Opret din virksomhed
Som opsummering anbefaler vi, at du med denne artikel in mente går lidt i tænkeboks og derefter kontakter en advokat og/eller en revisor. Du kan f.eks. kontakte dokument24 [reklamelink], hvor du både kan benytte deres gør-det-selv-løsning eller blive kontaktet af deres jurist. I kan dermed drøfte dine overvejelser og sammen finde den løsning, som passer til din fremtidige virksomhed. Du kan naturligvis også selv forsøge at finde en advokat og/eller en revisor.
